Forberedelse og træning inden turen.

Nedenstånde handler primært om forberedelse, pakning af rygsæk samt træning til ture, hvor der ikke er indendørs overnatning eller indkøbsmuligheder undervejs. Kort sagt ture, hvor man skal klare sig selv i naturen. I Natur og Fjeld forestår hver deltager som udgangspunkt sin egen forplejning med mindre andet er aftalt – såvel som det også gælder på en privat tur. Hvis det gælder en længere tur i fjeld eller ødemark hører en del forberedelser til. 

Årstider og lokaliteter: Tøjet er til en vis grad afhængigt af årstiden Om sommeren gør shortsene forskellen. I vinterhalvåret skal langt undertøj, hue, handsker samt halstørklæde med. Det samme gælder på en sommertur i højfjeldet. Ellers ikke den store forskel. (Der er dog ikke her taget højde for de særlige forhold ved højfjeldsture på ski om vinteren).

Turens længde: På udstyrssiden er der principielt ingen forskel på en kort weekendtur og en lang ferietur i højfjeldet. Telt, sovepose, kogegrej, fodtøj og tøj m.v. er så godt som uafhængigt af turens længde. Det samme gælder førstehjælpsudstyr, korttaske, mug, bestik, vandbeholdere osv.. (På fjeldet behøves meget lidt vandkapacitet, da man her kommer til rent vand overalt). Den helt afgørende forskel på oppakningen på en kort og en lang tur er mængden af proviant og energitilskud. I mindre grad brændstof.

På en weekendtur vil man måske ofte tillade sig lidt luksus, som af hensyn til vægten undlades på en lang tur i ødemarken. Typisk f.eks. rødvin til nydelse ved lejrbålet.

Holder man sig generelt til weekendture i dansk terræn i sommerhalvåret kan man selvsagt også nøjes med lavere kvalitet i udstyret end, hvis målet er deciderede fjeld- og ødemarksture. Dette gælder særligt sovepose og telt.

Undertiden er flere dage gået med at pakke, veje rygsækken, pakke ud, overveje og pakke igen. Denne proces tager dog kortere tid med erfaringen; men vente til sidste dag før afrejse – det skal man ikke, i hvert fald hvis det gælder en længere tur i fjeld eller ødemark!

Af tøj medbringer jeg i princippet kun det jeg går og står i + en fleezetrøje, vind- og vandtæt skaljakke samt lette regnbukser (som også er vindtætte). Dog en ekstra undertrøje, 2-3 par ekstra underbukser og 2-3 par ekstra strømper, herunder 1 par kraftige sokker bestemt til brug ved vadninger (disse bæres altid uden på rygsækken). Desuden hue, et par vand- og vindtætte vanter samt halstørklæde, hvis det er vinterhalvår eller på fjeldet. I de sidstnævnte to tilfælde også lange underbukser samt undertrøje med lange ærmer (svedeundertøj).

Jeg rejser i et par gode vandrebukser (Haglöfs eller Fjällräven) med sidelommer på benene (til kikkert og kamera, som derved hurtigt kan tages frem), en bomuldsskjorte, en fleezetrøje og en let vind- og vandtæt yderjakke (de sidstnævnte dele kan være pakket ned). Vandrestøvler bruges både til rejse og vandring, da de er det eneste medbragte fodtøj. Evt. medbringes lette sandaler til vadninger.

Fleeze- og skaltøj er i princippet det samme, uanset om det er sommer eller vinter (på vinterfjeld gælder dog lidt andre regler).

De fleste vandrere og andre friluftsfolk benytter sig af færdige frysetørrede retter, som kan købes i friluftsudstyrsforretninger. Der findes forskellige mærker, som langt hen af vejen kan være tilfredsstillende og også ganske velsmagende. Skal man vedblivende leve af det på længere ture, hænder det dog, at maven trættes af disse produkter, bl.a. p.g.a. tilsætningsstoffer m.v..

Der er derfor en del garvede friluftsfolk, som alternativt selv tørrer mad derhjemme, så det bliver egnet til at medbringe i rygsækken på en længere tur og desuden gøres langtidsholdbart. Man opnår derved et produkt, som man kender indholdet i, er sundere, mere velsmagende og mættende og samtidig både fylder og vejer mindre i oppakningen end frysetørrede produkter. Produkterne svinder meget ind ved tørring og svulmer igen op ved opblødning. En stor gevinst, når man på ture i ødemarken skal bære mad med sig til mange dages forbrug.

Hvordan?: Jeg tørrer i min ovn ved 50 grader natten over (ca. 8 timer) med ovndøren på klem, så vandet kan dampe ud. Har man en brændeovn kan man lægge ingredienserne på et net over denne og tørre dem der. Soltørring er også en mulighed, som nogle benytter. Nogle har et specielt tørreapparatur, som kan købes til formålet.
 

Gode anvisninger på hjemmetørring findes på hjemmesiden Franks Fjeldmad . (Frank er medlem i Natur og Fjeld).

Jeg blander ingredienserne i afmålte portionspakninger hjemmefra, så har jeg afgrænset min ration pr. dag og sikrer mig derved, at maden rækker turen ud.

Grøntsager, som jeg typisk har tørret har været gulerødder, ærter (fra frysepose), porrer, løg, hvidkål, broccoli. (Gulerødder og hvidkål lader sig fint snitte på et rivejern). Også champignon har jeg prøvet, men det svinder ind til næsten ingenting. I år prøver jeg også med peberfrugt. Grøntsager svinder typisk til 10-20 % afhængig af grøntsagens art.

Af kød har jeg tørret flæske-, okse- og kalkunfars samt oksesteg. I år har jeg desuden tørret kyllingefileter, som jeg først har stegt let på panden og dernæst snittet fint. Kød svinder ved tørring til ca. 1/3 af den oprindelige vægt og fylde.

Alle ingredienser skal i det hele taget være fint snittede (dog heller ikke så fint, at man ikke kan se, hvad de består af).
Ingredienserne pakkes lufttæt i plastposer (fryseposer), gerne 2 poser, såfremt den inderste skulle gå i stykker. Poserne pakkes i nogle kagedåser, så de ikke mases i rygsækken. Holdbarhed: Ingen ved endnu; men jeg har med velbehag spist tørrede produkter, der har været op til et år gamle!

Af tilbehør bruger jeg typisk kartoffelmospulver; men ris og pasta kan også bruges. Når maden skal bruges i felten, bløder jeg det op i vand en halv til en hel time før, det skal bruges. Så svulmer det igen op til oprindelig størrelse

Ellers medbringer jeg typisk schwarzbrot (solidt med gode fibre og holder sig længe), skiveskåret ost (eller hele oste til at skære af, hvis det er en lang fjeldtur), en (evt. 2 afh. af turens længde) spegepølse, hvidløgs-, ålerøget eller sønderjysk. Evt. lidt æbler og æg til de første par dage.

En fast plastemballage til frokostprodukterne er nødvendigt, så de ikke smuldrer. Specielt skal brødet have god emballage, såfremt det ikke ønskes i form af krummer! Brugte eddikedunke, som er skåret over på midten, er almindeligt anvendte til formålet i Natur og Fjeld.

Til morgenmad bruger jeg min egen standardmüsliblanding, som jeg af erfaring ved giver en god bund at starte dagen på. Den består af havregryn, rosiner, hasselnødder og græskarkerner (rigeligt af de sidste 3 dele). Tørmælk blandes med resten af blandingen inden afrejsen hjemmefra (så det ikke klumper). Carte’Dor isbøtter eller de runde spande til havreflager (småkager) med lukkelåg er velegnede til at opbevare dette i. Gummibånd omkring; så er der styr på det! Godt 2 runde bøtter til en uge. 

Derud over nescafe og lidt solbærdrik i pulverform - eller de små pakninger med café olé eller cappucino, som kan købes.

Trangiaen:

Denne er et fantastisk kogeapparatur til brug på ture. To gryder pakket inden i hinanden tillige med en lukket fod (står solidt), en vindskærm (så flammen ikke blæser ud) og et låg til det hele, som fint anvendes som pande, når man vender den modsat. Inden i findes en kapsel med lukkelåg til alm. kogesprit samt en gribetang til at tage ved gryder og pander med. Fylder meget lidt, når det er pakket sammen holdt sammen med en dertil hørende rem omkring det.

PS: Inden i trangian pakker jeg altid mine tændstikker i en lille plastpose med elastik omkring, en lille flaske med lidt opvaskemiddel samt en lille flaske med lidt sukker (de små flasker med skruelåg kan købes i udstyrsforretninger). En tilhørende rem samt hylster til trangiaen omkring det hele.

Nogle friluftsfolk er fanatiske med gasblus eller multifuelbrændere, fordi de mener, at dette er mere avanceret og viderekommende! Men i felten, hvor man sjældent skal andet end varme maden op, er sprittrangiaen særdeles fyldestgørende. Det eneste minus er, at gryderne tilsodes af spritten. Og måske skal der stryges et par ekstra tændstikker i frostvejr!
I visse lande kan sprit desuden ikke købes i håndkøb. Og da brændstoffet ikke må medbringes i fly, kan man have et problem her.

Al proviant pakkes ydermere i plastposer (indkøbsposer). Og særligt bør brødet pakkes i en fast kasse, så det ikke smuldrer i sækken. 

I øvrigt bør alt andet indhold i rygsækken også pakkes i plastposer. Så er det lettere at holde orden i sækken; og indholdet holdes tørt, selv i kraftigt regnvejr, hvor der kan blive gennemvådt inden i selv den bedste rygsæk – også selv om, der bruges rygsæk-overtræk.

PS: Dette gælder særligt  i de skandinaviske fjelde, der undertiden hjemsøges af meget kraftige regnskyl, som næsten ikke kendes tilsvarende i Danmark.

Sæt mærkesedler på de enkelte poser, hvoraf det fremgår, hvad de indeholder (eller kend dem på posernes forskellige farver). Gummibånd omkring poserne.

Inden i trangiaen pakker jeg en plastpose med tændstikker, elastik omkring, en lille flaske med sukker og én med lidt opvaskemiddel. De små flasker med skruelåg fås i udstyrsbutikker i forskellig størrelse.
Endnu en æske tændstikker bærer jeg på mig, også pakket i plast.

Mad: Som nøgleregel regner mange med ca. 800 g pr. dag.

Telt, sovepose, lagenpose + liggeunderlag: 6 kg.

Trangia (1 pesoners): knap 800 gram

1 liter sprit (rigeligt til ca. 14 dage, såfremt kun opvarmning): Ca. 1 kg.

1½ liters vandflaske godt halvfyldt: Ca. 1 kg. (På fjeldet behøves dog ikke meget vandkapacitet)

Fleezetrøje: 570 gram (min nuværende er i strækfleeze, som vejer lidt mindre)

Rygsækkens egenvægt: ca. 3,5 kg.

De resterende ca. 3-3½ kg består af skaljakke, regnbukser, shorts, strømper, undertøj, toiletsager, 1 lille håndklæde, personlig medicin, førstehjælpspose, mug (både til at drikke og spise af), kniv, gaffel, en dolk, ., toiletpapir, pandelampe m. ekstra batterier, rygsækovertræk, ekstra plasticposer og elastikker, 1 lille plastdåse med opvaskemiddel og 1 ditto med sukker. Kuglepen og papir. Hertil peanuts og lidt chokolade og rosiner som energitilskud på vandringerne. Evt. lidt æbler til de første par dage.

Håndkikkert a 318 gr. og kamera 450 gr. bæres i sidelommer i bukserne. En korttaske med kort og kompas i en rem om halsen.
 

I alt: På en 13 dages tur i Sarek (Lapland) i fjor lagde jeg ud med ca. 24 kg oppakning (lidt proviantering efter 10 dage); på en 5-6 dages tur i dansk terræn kort forinden lagde jeg ud med ca. 20. På en weekendtur medbringer jeg typisk 16-18 kg. Jeg er nok knap så vægtøkonomisk på en kortere tur.

På marcher i lavland uden oppakning er det stort set tilstrækkeligt at vandre en masse. Det er funktionelt – det man gør, det bliver man bedre til.
 

Ved fjeldture og vandringer med oppakning er det lidt anderledes. F.eks. har vi ikke bjergterrænet i Danmark. Kuperede steder kan vi godt finde; men det stenede terræn i fjeldene bringer konstant fodleddene ud i diverse yderstillinger og fordrer stor bevægelighed og styrke i ankler og knæled. Min træning består af en kombination af vandring, cykling, løb og styrketræning. Kondition er ikke nok. Sener og ledbånd skal også styrkes, så overbelastningsskader undgås. Primært derfor løber jeg. Det mest grundlæggende får jeg dog på min daglige 13 km lange bakkede cykeltur til jobbet. 

Ikke alle går lige højt op i træningen. Jeg mener dog, at glæden ved at færdes i fjeldene bliver større, når formen er i orden, og der derfor er overskud til at nyde omgivelserne frem for at være fokuseret på fysiske smerter eller stakåndethed som følge af manglende træning.

Gå til begyndertips om udstyr og pakning .

Gå til toppen af denne side.